Hamsundage i Grimstad og Diktardagar i Lom 2003.

Vel mødt til Hamsun og Ibsendagene i Grimstad fra 14 - 17 august stod der i indbydelsen fra Ola Veigaard. En fantastisk ide, jeg så straks de to giganter for mig, den ene siddende stift og stille på første række medens den anden fra talerstolen lader sin dom over den herskende litterarur i 1891 lyde "Hvad jeg bogstavelig vil beskylde Ibsen for, er dette, at han, som er den af vores Forfattere, som er mindst Pædagog og mindst Demokrat, dog ikke hæver sig over de andre som indtrængende Psykolog." I "Mysterier" kan Hamsun heller ikke dy sig, da lyder det "Sammenlignet med Bjørnsons er foreksempel Ibsens digtning det rene mekaniske kontorarbeide. Ibsens vers består i høi grad i at rim træffer rim så det smælder; de fleste av hans skuespil er dramatiseret Træmasse" Nu forenes de to så her i et spændende arangement, alle tiders ide, og mon ikke de to sidder på hver sin sky og nikker med!!

Med forventningsfulde sommerfugle i maven, kurs Grimstad. Hver gang tror man jo, nej at så godt som sidste gang kan det bestemt ikke blive og ender op med en fornemmelse som om man atter har fået noget utroligt værdifuldt foræret. Alle de pragtfulde mennesker jeg efterhånden kender i Norge, de dygtige foredragsholdere, Hamsun familien, det smukke Norge i sommersol, ja jeg kunne lave en opremsning uden lige, men jeg tror i alle har forstået budskabet, jeg har atter haft en fantastisk tur, som jeg i små glimt vil prøve at beskrive.
"Nørholm" dukkede op i svinget, solens gyldne stråler glimtede i alt det grønne der omgiver den smukke hvide bygning, den velholdte have, digterstuen der gemmer sig i al stilhed i det grønne bagved, tiden stod stille, en forunderlig følelse greb mig, som om jeg fornemmede Hamsuns ånd svæve over stedet, næsten åndeløs listede jeg op forbi jerngitteret, som kikkede man ind i det forjættede land, stilheden blev kun afbrudt af Victoria Hamsuns hund der kom hen til gitteret for ligesom at spørge: Hvad laver du dog her?

Nørholm Sørvika

Jeg var inviteret til at bo hos Marianne Hamsun i "Sørvika" et utroligt fin og varm menneske, hvis venskab jeg sætter umådelig højt. Det blev til mange gode samtaler om livet, naturen, kunsten og Knut Hamsun, ja også følgeskab til de arangementer som Marianne kastede sin glans over.

Grimstad i sommersol, et hastig kik hen til den berømte postkasse, ja sandelig om der nu ikke sad en smuk 1945 model, jeg håber modtagerne af mine postkort kunne mærke historiens vingepust. Jeg fornemmede næsten Hamsuns ånde i nakken da kortene blev puttet ind.

Ola Veigaard byder velkommen

Starten på Hamsun og Ibsendagene førte mig til det smukke Arendal hvor jeg aldrig havde været før, i det smukke nye bibliotek i en helt fyldt sal, der en veloplagt Øystein Rottem fortalte om Hamsun og fantasiens triumf, vi blev taget med på en rejse ind i Hamsuns digteriske fantasi, en Hamsun som ikke slutter at fascinere. På fantasiens vinger fløj vi til den næste foredragsholder Nils Magne Knutsen der tog os med på en rejse sammen med Hamsun og spandt os ind i det fortryllende nordnorske sprog med vid og charme. En morsom ting, salen var så overfyldt at Ingar S.Kolloen der ankom lidt sent sammen med Signe Marie Stray Rysdal, Hamsuns Sagfører Sigrid Strays datter, i første omgang blev forment adgang til den overfyldte sal, men den fejl blev jo hurtig opklaret, det gav sandelig nogle gode overskrifter i den lokale avis. Nu var mange af mine Hamsun venner og bekendte dukket op, bla Leif Hamsun der altid på en fin og engageret måde stiller op når Knut Hamsun er på programmet.

Ø. Rottem N. M. Knutsen

I det tidligere retslokale hvor Hamsun i 1947 blev dømt, det nuværende børnebibliotek i Grimstad, præsenterede Lars Frode Larsen sin samling med Hamsun digt "En fløjte lød i mit blod". Enkelte af digtene har aldrig været publiseret før og andre kun delvis. Som Larsen sagde, denne bog er lavet til ære for Hamsun, et varieret mix af digte, nogle rigtig gode, andre bare morsomme, alle er med til at give et billede af en digter med et glimt i øjenkrogene, den bog har jeg selvfølgelig med hjem i bagagen med en fin personlig hilsen i fra L.F. Larsen.

 

 

"Her kommer jeg i min dyreste stas paa hollandsk bøttepapir.
Det er som en enke paa ny seilas, saa fuld av livseleksir.
Det er som en taler paa høit stillas - han smiler, smigrer og frir."

I samme lokale fandt næste oplevelse sted, nemlig et foredrag af Inge Eidsvåg om Hamsuns rolle i Ossietzky-sagen, jeg var meget spændt på hvordan det blev fremstillet!! Det er jo en lidt kedelig sag for Hamsun, men det blev en utrolig god oplevelse, saglig og levende fortalt, især fik vi belyst baggrunden i fredsforskerens liv, et utrolig spændende og godt fremført foredrag.

Om aftenen i kulturhuset: Sverre Anker Ousdal fortalte utrolig levende om en skuespillers arbejde med sig selv og Ibsen og gav tilslut sammen med Kjersti Holmen den stærke opgørsscene fra "Brand".

Ghita Nørby som Marie, efter at vi have set et par afsnit fra filmen, fortalte Ghita varmt og engagerende om sit møde med "Marie" så hun næsten blev levende for vores øjne i Ghita Nørbys engagerede snak. Ghita havde fået en stor ømhed for Marie gennem de studier hun gjorde under forberedelserne til filmen og havde sørget for at Regnbuen blev udgivet igen i Danmark med et forord i af hende selv. Ghita Nørby var mere optaget af at forstå end af at dømme hende. Den danske skuespiller Joen Bille, oldebarn af Ibsen og Bjørnson optrådte som interviewer. Ghita fortalte om sit første møde med Tore Hamsun, der havde bredt begge armene ud mod hende og sagt: "Du ligner hende". Marie Hamsun sad stadig dybt i mit sind da vi begav os et par hundrede meter hen til Apotekergården hvor Henry Notaker over aperitiffen gav os et kåseri om især drikke men også mad i Hamsuns digtning. Aftenen sluttede med en pragtfuld middag med vine, stemningen og snakken var i top skal jeg hilse og sige, så det sent,  før vi fandt sengene og lidt tiltrængt hvile, der er jo altid lige en ting mere at snakke om.

Ghita Nørby og Joen Bille

Næste dags foredrag bød på en hel speciel oplevelse, som Bjørn Hemmer sagde i sin introduktion, nemlig Joen Bille der fremførte Hamsuns literære foredrag fra 1891, der Hamsun frækt og frejdigt "myrder" de fire store og fejede al guldalderlitteraturen af bordet. I følge øjenvidner sad Ibsen på første række og fortrak ikke en mine, medens Hamsun kritiserte hans digtning. En fantastisk oplevelse at have fået Ibsen og Bjørnsons oldebarn til at agere Hamsun." Hvad er Fruen fra Havet? Jeg ved det ikke, jeg ved det slet ikke; for Fruen fra Havet snakker guddommelig dyft.- Nej, det er jo en Bok for Tyskerne. Det er en Bok for Folk, som paa Forhaand er vant til at læse dybsindige Digtelser. Ibsen har skrevet en Bok, det er nok;" Tusind tak til komiteen for at have fået så genial en ide og ikke mindre til Joen Bille der ville spille med.

Joen Bille

Ingar Sletten Kolloen var næste på programmet, han gav en smagsprøve på sin snart udkommende biografi, som altid poetisk og smukt. Da vi jo befandt os i Grimstad læste han op fra kapitlet som omhandler perioden da Hamsun købte Nørholm. Vi fik at vide at man skulle være talentløs hvis ikke man kunne skrive spændende om Hamsun, men at det han skrev "var jo ikke sandt" men hans version af det som var sket. Til gengæld er biografien sandhedssøgende og det finder jeg er kloge ord. Selv under en afslappet middag på Apotekergården fik Unn Conradi Andersen, jeg og Marianne Hamsun ikke Ingar S. Kolloen til at røbe nogle af nyhederne i bogen, der jo først blev lanceret i Oslo den 4 september.

Så var der udflugt på programmet, i det smukkeste sommervejr ankom vi med bus og båd til Kvaløy, hvor vi lyttede til et foredrag om losvesnet saglig og dygtig fremført af Per Hillesund, alt imedens vi nød kaffe og vafler lavet og solgt af de lokale beboere, sikke en stemning, det myldrede med mennesker i alle aldre, ifølge avisen ca 900.

MarianneHamsun og EvenArntzen

Højdepunktet var Ghita Nørby, der læste Terje Vigen så knapt et øje var tørt, heller ikke hos Ghita Nørby selv. Forestil jer en kæntret jolle i vandkanten, en mikrofon og Ghita Nørby i en smuk blå kjole, alle menneskene placeret som på et fuglefjeld på hver en ledig sten og knold lige fra vandkanten og op af den smukke fjeldside der meget passende smøg sig op fra vandkanten, sol og 900 mennesker der i stilhed lytter til de betagende ord af Henrik Ibsen om Terje Vigen, da skal man være af sten hvis det ikke rører. Et lille uddrag:
" Da yachten drejed for Hesnæs-sund, den hejste det norske flag.
Lidt længere vest det glatte lag. Da tindred en tåre i Terjes blik;
han stirred fra hejen ud: "stort har jeg mistet, men stort jeg fik.
Bedst var det, kanhænde, det gik, som det gik,- og så får du ha'e tak da, Gud!"

Leif Hamsun og Even Arntzen.

Helt fyldt op med indtryk nød vi bådturen hjem til Grimstad og for os sluttede aftenen med at Lars Roar Langslet og Even Arntzen var med hjemme hos Marianne til en god snak og vin og rejer, en rigtig fantastisk dag.

Nu var tiden kommet til afsked, Øystein Rottem kom en tur til "Sørvika" og spiste middag sammen med Marianne og jeg, en fin afslutning på Norgesturen, det sidste arangement, Avduking av Nygårds Hamsun-skulptur ved Landvik aldershjem foretaget af Inge Eidsvåg, nåede jeg ikke at få med desværre. Atter engang en stor tak til Ola Veigaard, alle i Hamsun og Ibsen selskaberne, en speciel tak til alle de mennesker jeg var i berøring med, ja alle der har været med til at give os alle minderige og gode oplevelser og ikke mindst lyst til at gribe fat i de to forfatteres bøger og skuespil med fornyet energi. Læg mærke til jeg tage Ibsen med i købet, jeg holder faktisk meget af hans skuespil der tit er på plakaten her i Karlsruhe. Jeg bliver ofte spurgt, jammen er der noget nyt for dig at høre om Hamsun,!! et stort ja, hver gang bliver man lidt klogere og føler sin sjæl beriget, hvad kan man ønske sig mere. Med den norske sprogtone i mine øren futtede min lille gule "Nagel" bil den lange vej ned til Karlsruhe, hvor Gert med tålmodighed lagde øre til alle mine begejstrede beretninger.

Afsked hos Marianne Hamsun..............................Hjemme i Karlsruhe

Diktardagar i Lom 7 - 10 august:

Ja i grunden skulle min beretning herfra have startet siden, da jeg var i Lom før Grimstad, men som rosinen i pølseenden, her lidt om mine Lom oplevelser. Vel litteraturseminaret drejede sig ikke om Hamsun men om Tor Jonsson, Olav Aukrust, Ragnvald Skrede, Halldis Moren Vesaas og meget andet, flot ledet af formanden for Tor Jonsson selskabet Steinar Hansson, der selv havde et flot indlæg om Tor Jonsson. Er I intereserede i litteratur, da er Diktardagene virkelig at anbefale, ja der er nu meget andet at opleve for både krop og sjæl: Teater, musik og udstillinger, jeg er bestemt med igen om to år. Men lidt Hamsun var dog på programmet, Toril og Leif Hamsun havde også fundet vejen til det smukke Lom og nød sammen med mig den enestående gæstfrihed hos folkene i Lom laget, særlig en minderig aften hos Torunn Kjøk, god mad og vin, Knut Kjøks smukke folketoner der blandede sig med vores snak om livets mangfoldigheder, mange varme tanker blev sendt til Knut Hamsun, uden hans digtning havde vi jo ikke været samlet her.

Et litterært natbad med Ingolf Håkon Teigen som programvært. Forfattere med nye bøger blev presenteret, bla. Torhild Brække, Leif Ramslie og Ingar Sletten Kolloen som behændigt snoede sig uden at røbe nogle af nyhederne i sin Hamsun-biografi, nej da måtte vi på pinebænken lidt endnu, selv om der efterhånden var sivet en hel del ud til pressen. Vi var alle betaget af det stykke der blev læst op, utrolig poetisk skrevet.

Højdepunktet var en mindehøjtidlighed ved Hamsun stugaen i Garmo, solen skinnede, folk slentrede rundt om det lille hus, utrolig at der var plads til en hel familie. Per Eiliv Nyrnes smukke velkomstord samt digtet "Om hundred år er alting glemt" foldede sig ud over os sammen med Knut Kjøks smukke folketoner der klingede ud over landskabet, Leif Hamsun lagde en smuk høstbuket ved Knut Hamsun bautaen og sagde nogle smukke og personlige ord om sin bedstefar. Til sidst læste Ingar S. Kolloen op fra sin nye biografi, selvfølgelig det stykke der netop omhandlede Hamsuns første leveår på Garmo, jeg følte mig henført i en vidunderlig stemning, sad jeg virkelig her, midt i Norges smukke natur, omgivet af herlige engagerede Hamsun venner, en helt vidunderlig følelse der fulgte mig gennem afskeden med Garmo og alle kendte og langt ned over kurs Asker og Grimstad.

Per Eiliv Nyrnes .....................Leif Hamsun ......................................Knut Kjøk

"Og løvet gulner end mere, det lier mot høsten, det er kommet nogen flere stjærner på himlen og månen ser fra nu av ut som en skygge av sølv som er dyppet i guld. Det var ingen kulde, ingenting, bare en sval stilhet og et strømmende liv i skogen. Hvert træ stod og tænkte. Bærrene var modne." Knut Hamsun ( Pan ).

Hamsun stugaen i Garmo