Ibsen og Hamsundagene i Grimstad 2004. "Mira er en stjene som kommer, lyser litt og blir borte. Det er hele levnetsløpet. Og menneske, her tænker jeg på dig. Av alt levende i verden er du født til næsten ingen ting. Du er hverken god eller ond, du er blit til uden at tænkt mål. Du kommer fra tåken og går tilbake til tåken igjen, så hjertlig ufuldkommen er du.Og menneske, setter du dig op på en sjælden hest så er det ikke noget som gjør den hesten sjelden mere. Støtt så, dag og vei, sakte -" (Paa gjengrodde stier) Jeg ser Knut Hamsun for mig medens han i 1888 slår ud med armene og skriver til en god ven Yngvar Laws: "...Jeg føler Produktionslysten slaa i mit Bryst som en Fugl, der slaar desperat med Vingerne - Jeg føler det i hver Nerve i min Krop at vi nu staar foran en ny Periode i Litteraturen, - Problemdigtningen fra Dukkehjemmets Dage er slut - velsignet være dets minde - og nu tier Ibsen, har tiet i næsten tre Aar, - Zola venter, Strindberg venter - vi staar foran en ny Tidsalder. - En ny Vaar er i Fremvækst nye Kræfter skyder op - en evig fornyelse - en Vaarmorgen i hver Generation! - Nu kommer vort! ikke et tilbageslag bort fra Zola - nei frem igen til det nye, som ingen kjender!" Ibsen sidder og ser med rolige øjne frem for sig, alt har sin tid, og nu forenes de atter engang i et fælles program i Grimstad, jo mon ikke de begge smiler til os fra det hinsides og ser med milde øjne ned til os og ønsker os gode oplevelser. "Min Gud, jeg kan ei Deres smak forstå, vet ei hvor de har deres øyne! Hun er ingen skjønnhet, og regnes må så halvveis til de forfløyne." - (Henrik Ibsen) Med alle oplevelserne fra Hamarøy i frisk erindring ankom jeg til Grimstad, oplagt til nye oplevelser og impulser fra to af norges største digtere. Som det efterhånden er bleven en tradition boede jeg atter i "Sørvika" hos gæstfrie Marianne Hamsun, der er blevet en meget kær veninde. En tur op omkring Nørholm og digterstuen, alt ånder fred og idyl, haven er et praktfuldt skue af af blomster , træer og buske, stilheden bliver kun afbrudt af bilernes susen på E 18 og Victoria Hamsuns hund der bjæffende og logrende med halen inde fra haven, følger min færd op mod digterstuen. Et vidunderlig sted, hvor man ligesom hører Hamsuns stemme mumle mellem træerne.
Mors klient:
hed det første punkt i programmet, godt nok var det ved
at være ved slutningen af 4 ugers ferie, og normalt er
jeg temmelig sej, men åbenbart havde jeg for meget i
hovedet til at læse aftenens program rigtig, Marianne og
jeg styrede mod biblioteket i Arendal, ikke et øje og
programmet lå hjemme!! lidt for sent fandt vi ud af ved
hjælp af en anden dame at vi nu skulle have siddet i det
gamle rådhus! spørg om forvirringen blev større, da
jeg hentede min bil inde i P.huset og kørte og kørte
for at finde ud igen, meget har jeg prøvet i mit liv,
men aldrig at et P.hus er en tunnel der ender ude i den
anden ende af byen!! nå vi fandt frem 6 min forsinket og
lyttede til Signe Marie Stray Ryssdal og Anne Lise
Sijthoff Stray der blev interviuet af Stein Gauslaa, om
deres mor Sigrid Stray.
I Knut Hamsuns spor: Første punkt i programmet den næste dag bød på visse udfordringer, nemlig en tur over Mølleheia fra det gamle sygehus hvor Hamsun var interneret i 1945, mod den berømte postkasse ved Grefstad inde i byen. Kulturchef Bjørn Kr. Pedersen gav os en levende beskrivelse af begivenheden, vejret viste sig fra den mest herlige side med sol og varme. Det blev en spændende tur hvor vi unge og gamle kravlede og gik over stok og sten, mest sten, ind imellem en ganske stejl affære, jeg måtte synke en ekstra gang da kirketårnet dukke op, mine tanker gik da til Hamsuns beskrivelse af netop det syn, i bogen "På gjengrodde stier"
"Jeg var kommet
paa den andre Siden av Heia og vedblev at gaa til jeg saa
Kirketaarnet. Naturligvis var jeg nu paa forbudt Omraade,
men listet jeg mig langt nok - og enda bitte litt til -
kunde jeg kontrolere min Klokke med Taarnuret. Forresten
var jeg egentlig her for at se mig om efter en
Brevkasse."
Det var en flok
"Varme" mennesker, der efter at have beset den
berømte postkasse, begav sig hen i et overophedet og
overfyldt lokale i biblioteket, hvor den berømte retsag
fandt sted, der så vi alle frem til at høre
Lyd til Ibsen: Om arbejdet med at sætte lyd og musik til Ibsens dramaer. NRK Radioteatrets instruktør Steinar Berthelsen og komponist Åsmund Feidje fortalte og illustrerede med lyd. På scenekanten: hed næste punkt i programmet: Sangerinden Hilde Hefte sammen med Egil Kapstad ved klaveret, satte stemningen for aftenen, hvorefter Lise Fjeldstad og Nils Ole Oftebro blev interviuet af Mona Levin om deres liv på scenen med Ibsen" Et fyrværkeri af replikker føg over bordet og flere sider af Ibsens karakterer så dagens lys, jeg sad og frydede mig over at der her nede i Karlsruhe hvor jeg bor, er to Ibsen stykker på programmet, nemlig Peer Gynt og Et dukkehjem.
Paa gjengroedde stier: Kjell Stormoen læste afsnit fra Knut Hamsuns sidste bog, det blev en betagende oplevelse, ikke bare at lytte til de velkendte ord, men jeg forestillede mig næsten det var Hamsun selv der læste op, hvad der forstærkede oplevelsen i den grad.
Undskyld Ibseniana,
normalt holder jeg også meget af Henrik Ibsen og
deltager med glæde i alle arangementerne og ikke bare
dem der handler om Hamsun. men grundet manglende tid fik
jeg ikke de sidste to dage med de store Ibsen oplevelser
med, kan bare fortælle hvad der var på programmet og
efter hvad jeg har hørt fra andre, var Terje Vigen som
sædvanlig en stor oplevelse og tilmed i flot vejr. Der boede en underlig
græsprængt en Men først havde Gustav Sætre kåseret over Terje Vigen og Danmarksfarten. I Dovregubbens hall var det sidste punkt på et flot program. Et koreografert utdrag av "Peer Gynt" Askepott-teatret med 60 små og store troll viser en frodig og fantasifull forestilling. Vi ser alle frem til næste års program, tak til alle der var med til at give os nogle uforglemmelig oplevelser med videre ud i livet.
|
